Nu nærmede tiden sig, hvor Felix kunne komme hjem. Jeg ville lige besøge ham igen for at se, om han virkelig var så dejlig, som jeg havde følt, da jeg købte ham.
Det var han. Han var kommet til at ligne en rigtig lille hund nu, og han og hans søskende myldrede rundt på gulvet. Jeg kunne kende ham med det samme - på grund af den hvide plet på ryggen!
Jeg havde mit ældste barnebarn Emilie med på besøget hos Felix. Hun syntes også, at han var den dejligste lille hund.
Nu glæder vi os bare til, at han kan komme hjem. Jeg aftalte med Ebba, at jeg kunne hente ham den 8. december.
Felix' mor Michelle var ikke helt tryg ved, at jeg sad med Felix, så hun holdt øje med mig. Michelle får lov at beholde en af sine hvalpe, men alle de andre rejser inden for de næste 2 uger.
Selvfølgelig fotograferede jeg Felix - se her...
Jeg kan næsten ikke vente på, at få ham hjem nu.
Men, jeg må nok hellere flytte mine sko....
